Program 2019

OBS: Programmet opdateres løbende med flere aktiviteter

(Ændringer kan forekomme)
Senest opdateret: [last-modified]

PROGRAMMET 2019:

Lørdag d.15 juni:

10:00: Officiel åbning af festivalen – ved Hans Jørgen Buur – Direktør Samsø Grønt.

10.00:

  • Alle stande åbner
  • Alle madboder åbner
  • Traktorlegelandskabet åbner
  • Halmlegebanen åbner
  • Lav dine egne grøntsagsfigurer

10.00-17.00: Samsø Naturskole. Kom og mød kommunens gutefår med lam og hør om naturpleje på Samsø.

10.00 – 13.00: Børneområdet: Smagsskattejagt. I samarbejde med Smag for Livet præsenterer vi Smagsskattejagt. Her bliver man sendt rundt på Samsø Råvarefestival til en række opgaver om og med smag. Når man vender tilbage, er man blevet klogere på både smagen og sig selv. Smagsskattejagten er for alle børn og forældre og er gratis.

10.00 – 13.00: Børneområdet: Lav dine egne grøntsagsfigurer med frugt og grøntkunstner Nina.

10.00 – 14.00: Børneområdet: De blå spejdere – Angantyr gruppen er klar ved bålet. Lav din egen pandekage eller rist popcorn over bålet. De blå spejdere er klar til at hjælpe og du kan selv vælge om dine popcorn skal smages til med salt, lakrids, chili eller andet. Det koster 10 kr. pr. pandekage eller pr. bæger.

10.00 – 13.00: Pladsen: Musik skal der til og derfor har vi inviteret “Det gamle amtsband” til at spille på pladsen med lækkert, akustisk folkemusik.

10.00 – 17.00: Samsø Jagtforening inviterer dig ind i jagtens spændende verden.
Der vil være udstilling af trofæer, du kan opleve hvordan jægeren træner sin hund, være med når sporhunden finder vildtet og høre om riffeljagt og jagt med bue.

10.30 – 11.30 Jægerne fra Samsø Jagtforening ankommer til pladsen med et friskskudt rådyr og viser os derefter hvordan man brækker og forlægger dyret. I løbet af dagen vil de grille kødet og uddele smagsprøver. Det bliver en VILDT dag!

11.00-12.00: Råvareværkstedet:🍓 Krydderurter og spirituose tilføjelser! 🌱Kom i selskab med Syltedronningen og fyr op under gryderne i workshoppen om moderne syltning.
Ingen skåneærmer og mormorarme, her sylter vi med glimt i øjet og store armbevægelser. Se, hør og smag hvordan krydderurter og alkohol kan konservere og smagsforædle havens bær, frugt og grønt.
Vi laver ølsyltede rødløg, noget med citron og gin, en likør, jordbær syltetøj med basilikum og så finder vi på noget lækkert med timian eller salvie. Tag appetitten med!
Det er gratis at deltage og du får masser af smagsprøver og opskrifterne med hjem.

12.30 – 14.30: Råvareværkstedets Bålområde: Mette Helbæk og Bruno Carano fra Stedsans in the Woods i Halland, Sverige, gæster Samsø Råvarefestival. Over to timer vil de give deres bedste tips og tricks til madlavning over bål, imens de tilbereder en tre-retters frokost med samske råvarer.

Stedsans in the Woods er et off-the-grid resort med restaurant grundlagt af Mette og hendes mand Flemming Schiøtt Hansen. I restauranten laver Flemming og hans kokke al mad over ild, og råvarerne henter de lokalt samt i egen mark og skov. Det er samtidig et projekt som har til formål at teste og udvikle nye bæredygtige løsninger for fremtidens livsstil.
Det er allerede for sent at sikre sig en plads på Stedsans i Sverige i 2019-sæsonen, da alt er fuldt booket. Men på Samsø kan du få en smag af restauranten, der er i alverdens mediers spalter på grund af sit unikke koncept som bringer mennesker rigtig tæt på naturen med den hensigt at få gæsterne til at mærke dens helende kraft. 
 
Køb din billet lige her på siden – 100 kr. inkl. 3 lette retter og 1 glas vin. Der er begrænsede med pladser.
 
 

 

 

13.00 – 15.00: Pladsen: Livets vand – Øen: Markedsgøgl, sang og musik. Den sejlende trup fra floden møder folket fra Samsø på det store marked, hvor øens indbyggere frister med en overdådighed af herligheder frembragt af øens marker og det omgivende hav. Truppen trakterer markedets gæster med musik, artisteri og livlige fortællinger. 

14.00-15.30: Råvareværkstedet: Sidste år lærte Buddha B. os at fermentere grønne asparges og sprøde gulerødder. I år går vi skridtet videre og kaster os ud i KRAUT. På denne workshop vil Buddha B. lære dig at lave den tyske fermenterede kraut, samtidig med hun fortæller om fermenteringens ædle kunst. Du får en opskrift samt det glas med hjem, som du fylder med sæsonens bedste råvarer. Der er et begrænset antal pladser. 75 kr. Per person.

14.30 – 15.30: Cirkusteltet: Tom Nagel Rasmussen optræder med et program, som både kan nydes af børn og voksne. Vi bliver præsenteret for en del af Toms far, Halfdan Rasmussens, fantasifulde univers med figurer som Tante Andante, Kejseren af Brøndbyvester, Lone, der fandt en million og mange flere. Ud over børnerimene er der også nogle af Toms egne sange og enkelte af Halfdans “Tosserier” for voksne.
Som noget helt nyt, specielt til lejligheden, er der et lille lokalt børnekor, som bakker Tom og hans guitar op på en række af sangene. Det er ganske gratis.

15.00 – 17.00: Træktur på Islandske heste v/ Nørreskiftegaard Islandsheste. 20 kr. pr tur.

15.30-16.30: Samsø Mesterskaberne i Tovtrækning.  

17.00: Alle stande lukker

18.00-21.30: Spis Samsø – Langbordsmiddag. I år er vi så heldige at menuen er sat sammen af 3 af Samsøs bedste kokke, – Mads Risom fra Skipperly, René Knudsen fra Ballen Badehotel og Kasper Gaard fra Restaurant Ilse Made. Ud over skøn mad, vil der være gourmetsnacks fra Børnekøkkenet, underholdning og en veludstyret bar. Begrænsede med pladser. Det koster 295 kt. per person og billetten kan købes her på siden.

21.30 – til den lyse morgen: Sommerfest hvor alle er velkomne. Hele aftenen er der adgang til en veludstyret bar og vores DJ er klar til fest.

 

Søndag d. 16 juni:

10.00:

  • Alle stande åbner
  • Alle madboder åbner
  • Traktorlegelandskabet åbner
  • Halmlegebanen åbner
  • Lav dine egne grøntsagsfigurer

10.00-14.00: Samsø Naturskole. Kom og mød kommunens gutefår med lam og hør om naturpleje på Samsø.

10.00 – 12.00: Smagsskattejagt. I samarbejde med Smag for Livet præsenterer vi Smagsskattejagt. Her bliver man sendt rundt på Samsø Råvarefestival til en række opgaver om og med smag. Når man vender tilbage, er man blevet klogere på både smagen og sig selv. Smagsskattejagten er for alle børn og forældre og er gratis.

10.00 – 13.00: Børneområdet: Lav dine egne grøntsagsfigurer med frugt og grønt kunstner Nina.

10.00 – 13.00: Børneområdet: De blå spejdere – Angantyr gruppen er klar ved bålet. Lav din egen pandekage eller rist popcorn over bålet. De blå spejdere er klar til at hjælpe og du kan selv vælge om dine popcorn skal smages til med salt, lakrids, chili eller andet. Det koster 10 kr. pr. pandekage eller pr. bæger.

11.00-13.00: Råvareværkstedet: Røgning og Saltning med Steven Lamb fra det succesfulde River Cottage.

Mød Steve Lamb fra det succesfulde TV program River Cottage og kom i gang med røgning og saltning derhjemme.
 
På denne workshop/demo lærer du det ædle håndværk at bruge røg som smagsgiver og konservering, og at salte kød til modning. Vi kommer omkring både koldrøgning og varmrøgning, og du lærer en række nyttige tekniske finesser.
Vi viser dig, hvordan du nemt kan komme i gang med simple remedier. Du lærer forskellige metoder til at salte kød som forberedelse til røgning og at bruge urter og krydderier til at forme smagen allerede i saltningen.
Saltning er en essentiel del af røgning, men du lærer også at tørsalte kød til modning uden røg. Konkret lærer vi dig at fremstille din egen tørsaltede bacon.
Vi smager på en masse gode sager undervejs, og vi glæder os til at se dig!
 
Køb din billet lige her – 100 kr. Der er begrænsede med pladser.
 

 

 

14.00: Alle stande lukker.

Skulle du have lyst til at deltage i en af vores mange madoplevelser, workshops eller demoer, kan du se mere her:

 http://www.samsoraavarefestival.dk/madoplevelser-og-foredrag/

Særlige børneoplevelser finder du her: 

http://www.samsoraavarefestival.dk/for-boern/