Spis Samsø – fællesmiddag i cirkusteltet 🌿
Lørdag d. 13. juni kl. 18 dækker vi op til en sommeraften, hvor vi samles om langbordene i det store cirkustelt.
Vi samles i teltet på pladsen, hvor nystrøgne duge og markblomster og græs under fødderne sætter rammen for aftenen. Aftenen begynder med en velkomstdrink på rabarber – med eller uden alkohol – hvorefter vi sætter os til bords og spiser os igennem øens råvarer i godt selskab.
Menuen er en hyldest til Samsøs sommer:
Velkomstdrink
Rabarber – med eller uden alkohol
Hovedret
Samsø Sommer Frikassé
– med øens grøntsager, kalv, lokalt lam og Samsø vin
Serveret med sprødt og syltet grønt, Samsø kartofler og brød
Dessert
Tonkabønne-pannacotta
– med rabarberkompot og Samsø jordbær, tilsmagt med vanilje, sort peber og hvid chokolade
Baren er åben under middagen, hvor du kan købe drikkevarer – bl.a. lokale fadøl fra Garage Bryggeriet, saft fra Samsø Bær, vin, og drinks fra Sams Island Distillery.
Maden er tilberedt af Sambiosens dygtige kokke.
Det er en middag for hele familien – og for alle, der har lyst til at opleve, hvordan Samsø smager, når vi samler det hele ved ét bord.
Pris: Voksne 195,- / Børn 75,-
Pladserne er begrænsede.